
Hvorfor er nogle mennesker heldigere end andre? Og kan man ændre måden, lykken tilsmiler én på? Otte undersøgelser
Hvor heldig kan man være? Da den romerske filosof Seneca grublede over dette i det første århundre før vores tidsregning, fremsatte han den definerende opfattelse, at held er noget, som opstår, når forberedelse møder mulighed". Nogle tusinde år hurtigt fremad, og der søges stadig efter måder, hvorpå man kan skabe sit eget held - eller i det mindste maksimere udbyttet, når heldet pludseligt tilsmiler én.
Greg Raymer, som vandt 2004 World Series of Poker, har vundet cirka millioner i sin relativt korte spillekarriere. Han sidder ikke ved et bord med et tre millioner år gammelt "lykkefossil" foran sig.
“I det lange løb drejer det sig udelukkende om færdigheder”, siger Raymer. Men ved hver eneste kamp - selv i en to uger lang turnering - skal der en masse held til for at vinde."
Anthony Curtis, redaktør af Las Vegas Advisor, og en af byens ledende eksperter indenfor spil, er enig: ”Poker kombinerer mere end noget andet spil færdigheder og held, og det hjælper med til at forklare dets popularitet,” siger han.
”I et felt med 6.500 deltagere (World Series), hvor mindre end 10% er på de højeste færdighedsniveau, når mange ukendte personer langt. Men når man når ned til de sidste cirka 100 stykker, er de professionelle normalt overrepræsenteret. I poker kan heldet dominere på kort sigt.”
Kunsten synes at være at have færdighederne til at udnytte heldet, når det viser sig. Men kan den enkelte forbedre sine chancer for at være heldig? Professor Richard Wiseman, der er psykolog ved universitetet i Hertfordshire, er overbevist om, at der virkelig er måder at blive sin egen lykkes smed på. Efter at have studeret emnet i ti år, var han faktisk så overbevist, at han skrev en bog, ”The Luck Factor” (”Lykkefaktoren”).
Professor Wiseman’s forskning omfattede studiet af hundredevis af personer, der svarede på annoncer i nationale aviser, om de følte sig heldige eller uheldige.
Han intervewede dem, overvågede deres liv og eksperimenterede med dem.
”Resultaterne viste, at selvom disse mennesker næsten ingen idé havde om årsagerne til deres held, så var deres tanker og adfærd ansvarlig for megen af deres gode eller dårlige held, siger han. ”Tag tilfældet med tilsyneladende chancemuligheder. Heldige personer støder konstant på sådanne muligheder, mens uheldige personer ikke gør det. Jeg udførte et simpelt eksperiment for at finde ud af, om det skyldtes forskelle i deres evner til at se sådanne muligheder.
”Jeg gav både heldige og uheldige personer en avis og bad dem se den igennem og derefter fortælle mig, hvor mange billeder, der var i den.
Jeg havde i hemmelighed anbragt en stor besked midt i avisen, der lød: ”Fortæl lederen af eksperimentet, at du har set dette, og vind £250.” Denne besked fyldte halvdelen af siden, og var skrevet med typer, som var over fem cm store.
"Den stak alle lige i øjnene, men uheldige personer var tilbøjelige til at overse den, mens heldige personer var tilbøjelige til at se den. Uheldige personer er generelt mere anspændte og nervøse en heldige personer, og denne anspændthed forstyrrer deres evne til at bemærke det uventede.” Professor Wiseman’s arbejde viste, at heldige personer selvgenererer held ud fra fire principper: De er dygtige til at skabe og lægge mærke til chancemuligheder. De træffer heldige beslutninger på basis af deres intuition.
Efter at have fremsat denne teori, fik Wiseman en gruppe frivillige til i løbet af en måned at føre principperne ud i livet.
”Resultaterne var dramatiske,” fortæller han. ”80% af personerne var nu lykkeligere og mere tilfredse med deres liv og - måske vigtigst af alt - heldigere.
De heldige personer var blevet endnu heldigere, og de uheldige var blevet heldige."
Jeff Staniforth, en australsk metafysiker, understøtter professor Wiseman’s påstand om, at heldige personer forventer at have heldet med sig og altid er åbne for nye muligheder. Han siger, at mennesker skal tillægge sig ”magtbekræftelse” for at ”maksimere sindets muligheder for at bringe held og lykke ind i livet.”
Han fortsætter: ”Vi anser folk for heldige, når de, tilsyneladende uden anstrengelser, bare sådan automatisk, løber ind i gunstige situationer, som vi kalder held. Held er ikke nødvendigvis et resultat af karma (handling) og tilfældighed.
Jeg tror, at disse heldige personer faktisk ubevidst skaber deres eget, såkaldte held. "De tænker og opfører sig på måder, som skaber lykke i deres liv. En stor del af dette sker via en positiv holdning og tænkemåde, og hvilken bedre måde end via bekræftelser findes der til at skabe en positiv holdning og tænkemåde.
Disse bekræftelser inkluderer at fortælle sig selv:
Ifølge Staniforth vandt en amerikaner, som begyndte at gentage sådanne bekræftelser, i løbet af få dage det statslige lotteri. "Nogle mennesker vil kalde det et tilfældigt sammentræf. Nogle vil kalde det Forsynet.
Men uanset, hvad man kalder det, så er det bestemt videre undersøgelser værd,” siger han. ”Der er bekræftelsesteknikker, som gør det muligt for dig at opnå dine ønsker og drømme på måder, som synes at være rent held. Du kan faktisk tiltrække held i hvert af dit livs områder - og få det til at se let ud, mens du gør det."
Steve Kaufmann, en tidligere canadisk diplomat, der sidenhen blev en meget succesfuld forretningsmand, tror at "den vigtigste faktor ved alle mine successer har været held." Han har lavet en liste med syv vaner, som folk skal tillægge sig for at få heldet med sig:
Mange spillere er hurtige til at bebrejde den onde lykkens gudinde deres uheld, når de rent faktisk burde bebrejde sig selv. Faktum er imidlertid, at ingen hele tiden kan tro blindt på lykken. Som poker-klummeskriveren Mark Pilarski siger: "Jo klogere du spiller, jo heldigere er du." Selvfølgeligt er held en afgørende del i rene chancespil, og det skorter ikke på leverandører af amuletter, mojoer, charms, ”personlige” heldige tal og smykker, som kan (eller ikke kan) få guderne til at smile til dig.
Nogle mennesker tror endog på lykketal, som de tilfældigt finder inde i lykkekager. I én uge i 2005 vandt 110 personer hver mellem 0.000 og 0.000 i Powerball lotteriet, som spilles i 29 amerikanske stater. De havde alle spillet på fem tal, som de fandt i et parti lykkekager, masseproduceret på en fabrik på Long Island i New York.
For de, der aktivt søger heldet, findes der endog et amerikansk firma, som vil udforme dit eget, astrologiske "lykkediagram” baseret på en ”database med næsten fem millioner rækker af transitinformation” samt læsning af planeternes stilling. (Selvom ansvarsfraskrivelsesklausulen forneden med små bogstaver tilføjer advarslen: ”Disse diagrammer er kun til underholdningsformål.”)
TV-værten Noel Edmonds tilskriver en anden nutidens filosofi en dramatisk ændring i sit eget held. Basalt set så drejer det sig om at bede universet om, hvad du ønsker dig... og få det. Den anvendte teknik kaldes ”Cosmic Ordering Service” (noget i retning af ”Kosmisk Bestillingsservice”) og forklares i en bestsellerbog af Barbel Mohr, en tidligere tysk journalist, der påstår, at den har ændret hendes held.
Edmonds sagde, at da han ledte efter en ny TV serie efter seks år som udskud i underholdningsjunglen, så forpligtede verdensaltet sig og leverede ”Deal Or No Deal”, som har været en enorm succes. Edmonds indrømmer, at folk vil mene, at han har ”spist søm", men han siger, at det har virket for ham og andre.
Men i mangel af ”kosmisk bestilling” så gælder det for de almindelige spillere om at øge deres held ved bedre at være i stand til gribe de chancer og muligheder, som heldet byder på.
Fred Renzey, en højtspillende, succesfuld pokerspiller fra USA bemærker: ”Der er faktisk tale om en hel del held i spil over korte- og mellemlange perioder - faktisk spiller heldet en større rolle med hensyn til dit resultat end noget som helst andet.
"Efter 10 eller 20 spillesessioner betyder heldet mindre, men det kan stadig ændre slutresultatet en hel del. Først efter 200 eller 300 spillesessioner er heldet helt ud af billedet, og kun éns færdigheder vil afgøre resultatet."
Hvilket bringer os tilbage til vores gamle, romerske filosof, Seneca. Held, sagde han mange herrens år tilbage, "har aldrig gjort en mand klog."